En del af det nye Heydar Aliyev-center i Baku, Aserbajdsjan, bygget som en del af en omfattende regenereringsindsats i det tidligere sovjetiske område.
Billede: Bojan Stojkovski /ZDNet
I mere end tre årtier har den omstridte region Nagorno-Karabakh været kernen i mange uoverensstemmelser mellem de nærliggende Kaukasus-nationer i Armenien og Aserbajdsjan.
Internationalt anerkendt som en del af Aserbajdsjan, indtil for nylig flertallet af territoriet blev hovedsageligt styret af etniske armeniere. I den første Nagorno-Karabakh-krig, der begyndte i slutningen af 1980'erne og varede indtil 1994, lykkedes det Armenien at tage fat i regionen og de fleste omkring dem.
I årene efter, med en våbenhvileaftale på plads, var der lejlighedsvis opblussen mellem de to sider. I slutningen af september sidste år udbrød der imidlertid endnu engang en konflikt mellem de to tidligere sovjetrepublikker. Denne gang i en krig, der varede 44 dage, genoprettede Aserbajdsjan næsten alle de områder, den havde tabt i den forrige krig.
Byen Agdam havde engang en befolkning på 30.000, men blev hårdt ramt af konflikten. Nu er det en spøgelsesby.
Billede: Bojan Stojkovski/ZDNet
Siden det begyndte i 1988, har konflikten om regionen også produceret mere end en million flygtninge og internt fordrevne (IDP). Når Aserbajdsjan nu gradvist forsøger at genopbygge det slagramte land, håber myndighederne, at teknologi kan spille en central rolle i at tilskynde borgere tilbage til regionen gennem oprettelse af smarte byer og landsbyer, der tilbyder en bedre livsstil.
Ifølge Baku Research Institute er der i øjeblikket en kløft på 20 procentpoint mellem husholdninger i landdistrikter og byer i fast internetpenetration, hovedsageligt på grund af mangel på fast infrastruktur og lavere niveauer af digital færdighed i landdistrikter.
Sådanne projekter kan også friste unge aserbajdsjanere til at flytte til Nagorno-Karabakh-regionen på jagt efter nye muligheder. Den 26-årige Eldar Hamza er en af dem.
SE: Innovation er hård. Her er fem måder at gøre det lettere
Under den første Nagorno-Karabakh-konflikt blev Hamzas familie fordrevet fra byen Fizouli, der havde en befolkning på omkring 17.000 før krigen, men blev en spøgelsesby efter dens befolkning flygtede.
Med byen nu tilbage under aserbajdsjansk kontrol, siger Hamza, der arbejder som rejsearrangør i Baku, at han ville være klar til at vende tilbage. “Da vi så regeringsplanerne for byerne, de nye bygninger og de smarte landsbyer, var dette meget spændende for den yngre befolkning,” siger han til ZDNet.
“Jeg tror også, at hvis der er muligheder for store virksomheder at overføre arbejdere til regionen, så kommer de fleste tilbage til at bo her.”
26-årige Eldar Hamza arbejder nu som rejsearrangør i Baku, efter at hans familie blev fordrevet af den første Nagorno-Karabakh-konflikt.
Billede: Bojan Stojkovski /ZDNet < /figur >
Den nærliggende by Agdam genopbygges også. Før konflikten havde byen en befolkning på næsten 30.000. Nu er den ligesom Fizouli praktisk talt øde.
Aserbajdsjanske myndigheder begyndte straks at planlægge Agdams genopbygning, efter at konflikten sluttede i november 2020. Ifølge planer vil det være den fjerde største by i Aserbajdsjan, når den er færdig med en befolkning på 100.000 – selvom tingene stadig er i et meget tidligt stadie.
“Vi er på planlægningsstadiet, og nu konceptualiserer vi forskellige steder,” siger Emin Huseynov, aserbajdsjansk økonom og særlig repræsentant i Agdam -distriktet, til ZDNet. “Den vigtigste [del] er imidlertid den grundlæggende infrastruktur, der udføres nu. Når den er på plads, begynder vi at bygge byen.”
SE: < stærk> Internettet langsomt? Her er de mulige grunde til, hvorfor og hvordan man løser dem
Udviklingen af smarte byer vil sandsynligvis være en velsignelse for Aserbajdsjans IKT-industri, som er i begyndelsen i landet og dets olie- orienteret økonomi.
I 2016 var IKT en af 11 økonomiske sektorer, som aserbajdsjanske myndigheder identificerede for at være af strategisk betydning for landet. Landet har nu vedtaget en strategisk køreplan for sin udvikling; ifølge en rapport fra IPHR og Aserbajdsjan Internet Watch udgjorde IKT -sektoren i 2020 kun 1,6% af Aserbajdsjans samlede BNP.
“Jeg tror, at IKT-sektoren vil udvikle sig hurtigere, fordi udviklingen af de smarte byer også kræver en hurtigere udvikling af informationsteknologier,” siger Valiyev til ZDNet, der tilføjer, at mange unge i landet begynder at tage it-relaterede emner som f.eks. datalogi og systemteknik.
Der er også en betydelig interesse for IT og landbrug. Dmitry Andrianov, grundlægger af det baku-baserede teknologiske magasin InfoCity, siger, at udviklingen af smarte byer og smarte landsbyer i de frigjorte områder i Karabakh bør vise sig at være et incitament for den videre udvikling af Aserbajdsjans teknologisektor, hvilket peger på væksten i den nye IoT-opstart Sumaks og agritech -opstart, Kibrit.
“Alt dette bidrager til at skabe en bæredygtig efterspørgsel efter unge it -fagfolk,” siger Andrianov.
Innovation
Robotter til børn: STEM -kits og flere teknologiske gaver til hackere af alle aldre De bedste VR- og AR -headset til erhverv og privat brug De bedste 3D -printere til erhverv og hjemmebrug Hvad er AI? Alt hvad du har brug for at vide Vi lever i en svimlende teknologisk forandring. Er det godt for os? (ZDNet YouTube) Gratis PDF: Robotik i virksomheden (TechRepublic)
Relaterede emner:
Internet of Things Digital Transformation Innovation Government CXO Security 