Europa-Kommissionen skabte spændinger om, hvilken rolle atomenergi og gas skulle spille i overgangen til ren energi, da den i dag foreslog nye regler om, hvad der kan betegnes som en “grøn investering.” Efter mere end et års heftig debat besluttede den at betragte gas og atomkraft som “bæredygtige” under visse betingelser.
“Under hensyntagen til videnskabelig rådgivning og aktuelle teknologiske fremskridt mener Kommissionen, at der er en rolle for private investeringer i gas- og nukleare aktiviteter i overgangen,” sagde Kommissionen i sin meddelelse .
EU har forpligtet sig til ikke at producere nettodrivhusgasemissioner inden 2050 – en målforskning har vist, at den er nødvendig på verdensplan for at forhindre de værste virkninger af klimaændringer. Inden 2030 planlægger EU at reducere emissionerne med mere end det halve i forhold til 1990-niveauet.
“Vi skal bruge alle de værktøjer, vi har til rådighed”
For at nå disse mål har blokken brug for et net, der kører på kulstoffri energi. Men hvor meget af denne blanding vil bestå af vedvarende energi som vind og sol i forhold til mere kontroversielle energikilder som atomenergi og gas er stadig til debat. Atomenergi kommer med bekymringer om ulykker og hvad man skal gøre med radioaktivt affald. Gasindustrien har i mellemtiden solgt sig selv som et renere brændende alternativ til andre fossile brændstoffer – men nyere forskning har vist, at det er mere forurenende end tidligere antaget på grund af metanlækager. Metan, som udgør størstedelen af 'naturgas', er en drivhusgas, der er mere end 25 gange så potent som kuldioxid.
“Vi er nødt til at bruge alle de værktøjer, vi har til rådighed,” sagde Mairead McGuinness, kommissær for finansielle tjenesteydelser, finansiel stabilitet og kapitalmarkedsunionen, i en pressemeddelelse. “I dag opstiller vi strenge betingelser for at hjælpe med at mobilisere finansiering til at støtte denne overgang, væk fra mere skadelige energikilder som kul.”
I henhold til Kommissionens nye regler kan visse atom- og gasprojekter betegnes som bæredygtige “overgangsaktiviteter”. Det betyder, at de skal hjælpe med at udfase beskidte energikilder. Bestemmelserne skitseret af Kommissionen omfatter en 2030-frist for at få byggetilladelser til nye gasprojekter, der begrænser deres emissioner og erstatter kul. Nye atomkraftværker, der er berettiget til at kvalificere sig som en bæredygtig investering, skal sikre deres byggetilladelser inden 2045.
Disse nye krav repræsenterer et forsøg på at klassificere nuklear energi og gas i henhold til EU's taksonomi, et sæt retningslinjer for investorer, der har til formål at “forebygge greenwashing” ved at definere, hvad der anses for bæredygtigt.
De, der går ind for at betragte nuklear og gas som bæredygtige under de rette forhold, siger, at teknologierne er nødvendige for at levere en konsekvent strømkilde, når der ikke er rigeligt med solskin og vind. I fremtiden vil avancerede batterier kunne løse den begrænsning med sol- og vindenergi. Men i mellemtiden er der allerede eksisterende atom- og gaskraftværker, der kan træde til for at holde nettet pålideligt, siger fortalere.
Nuklear- og gasindustrien har også lovet teknologiske fremskridt for at dæmpe miljø- og sikkerhedsproblemer. Små modulære atomreaktorer under udvikling kan for eksempel kræve mindre brændstof end ældre, mindre avancerede reaktorer. Fossilt brændstofselskaber har også solgt kulstoffangstteknologier som en måde at trække ned forurening fra planetens varme fra kraftværker. Men de høje omkostninger ved at implementere disse teknologier har givet anledning til bekymringer om deres gennemførlighed, og hvordan de kan påvirke kundernes elregninger. Energipriserne er allerede volatile i Europa, da landene udfaser kul og kæmper med en stram gasforsyning, som Rusland kan presse yderligere som et politisk forhandlingsværktøj.
Frankrig mod Tyskland og Østrig
Kontroversen, der svirrer omkring atomenergi, stiller især Frankrig mod Tyskland og Østrig. Frankrig henter allerede mere end 70 procent af sin elektricitet fra atomkraftværker (gør det mere afhængigt af atomenergi end noget andet land i verden), og det planlægger at bygge endnu flere atomreaktorer for at nå sine klimamål. Tyskland planlægger på den anden side at lukke alle sine atomkraftværker ved årets udgang. Østrig, som også har modsat sig en udbygning af atomenergi, truede med at tage retslige skridt mod de nye regler.
De nye regler træder i kraft i 2023, medmindre tilstrækkeligt mange medlemsstater eller medlemmer af Europa-Parlamentet stemmer for at blokere dem. Indtil videre har omkring 250 MEP'er forpligtet sig til at blokere reglerne, rapporterer Reuters. Der skal mindst 353 stemmer til for at stoppe foranstaltningerne i at komme videre.
Relateret