Havne rundt om i verden vil lide tab af milliarder af dollars, hvis drivhusgasemissionerne fortsætter med at vokse, fastslår en ny rapport. Ekstremt vejr, oversvømmelser og stigende vandstand ville alle skade vital havneinfrastruktur og forstyrre globale forsyningslinjer.
Tab fra storme og klimarelaterede havneforstyrrelser kan nærme sig 10 milliarder dollars om året i 2050, ifølge rapporten, bestilt af nonprofit Environmental Defense Fund (EDF). Inden 2100, uden handling mod klimaændringer, kunne disse omkostninger stige til mere end 25 milliarder dollars om året. Til sammenhæng er det sidste tal mere end det samlede driftsoverskud for hele den globale containerskibsfartsindustri på et år.
Mange havne er allerede overvældet efter COVID-19-pandemien afslørede svagheder i globale forsyningskæder. Havne og skibsfartsindustrien har nu et stort arbejde foran sig for at skære ned på deres egen planetopvarmningsforurening og undgå de værst tænkelige scenarier, der er skitseret i rapporten, advarer dens forfattere.
“Skiftsindustrien har en tidlig advarselsklokke og mulighed for at handle”
“Ligesom COVID-19-pandemien smed vores havne og den globale forsyningskæde i krisetilstand, vil klimanødsituationen have store konsekvenser for international skibsfart,” sagde Marie Hubatova, senior manager for EDF's globale transportteam, i en pressemeddelelse. “I lyset af klimasammenbrud har shippingindustrien imidlertid en tidlig advarselsklokke og en mulighed for at handle.”
Alvorlige storme er en af de største trusler, der er skitseret i rapporten, især når stormvand ødelægger infrastruktur og fartøjer. De skader, de gør på havne, tegner sig for størstedelen af de tab, der er forudset i rapporten. Beviserne hober sig op på, at tropiske cykloner bliver mere intense i en opvarmende verden. Det betyder mere nedbør og endnu stærkere orkanvinde. Så er der stigende havniveauer: Når havniveauet er højere, er ødelæggende bølger og stormfloder større.
Disse ændringer kommer med større prisskilte, hvis storme river gennem havne. Orkanen Katrina, som ramte den amerikanske golfkyst i 2005, kostede amerikanske havne omkring 2,2 milliarder dollars. Den økonomiske vejafgift ved havnen i Mobile, Alabama, alene kunne have været 5,5 gange større fra Katrina, hvis havniveauer og stormfloder var så høje dengang, som nogle modeller forudsiger, at de kunne være i 2100, siger den nye rapport.
< p id="Pdq3Ca">Efter storme er der vedvarende inddrivelsesomkostninger og dyre forsendelsesforsinkelser. Rapporten peger også på omkostninger, havne har ved at tilpasse sig klimaforandringerne. Havne kan være nødt til at hæve strukturer, bygge beskyttende barrierer som havmure eller endda flytte til højere terræn. Der er også omkostninger ved, at skibe skal kortlægge nye ruter for at undgå dårligt vejr. Vejret, som bliver mere ekstremt, efterhånden som verden opvarmes, var skyld i, at omkring 1 ud af 5 fartøjer mistede over hele kloden fra 2015 til 2019, bemærker rapporten.
Heldigvis er vejen frem ikke hugget i sten. Rapporten er baseret på et worst-case scenarie for klimakrisen, som er, hvis udledningen af drivhusgasser fortsætter uformindsket. Paris-aftalen forpligter nationer til næsten at eliminere drivhusgasemissioner i midten af århundredet, selvom verden endnu ikke er på vej til at nå dette mål.
Nogle politiske beslutningstagere overvejer dog også, hvordan de skal forberede sig. I USA omfatter en todelt infrastrukturlov sidste år $17 milliarder i opgraderinger til havne og vandveje – hovedsageligt for at lette overbelastning. Havne står også over for omfattende udfordringer med at modernisere infrastruktur og vedligeholde væsentlige faciliteter truet af havniveaustigninger og andre klimaudfordringer, siger et faktablad fra Det Hvide Hus.
Disse bestræbelser vil også kræve samarbejde med den private sektor. “Taktisk er der dette spørgsmål om, hvordan man engagerer sig med virksomheder for at forsøge at hjælpe dem med at forstå deres egen aktivrisiko?” Sreenivas Ramaswamy, seniorpolitisk rådgiver ved det amerikanske handelsministerium, sagde ved et panel i går, da han diskuterede styrkelse af amerikanske forsyningskæder – inklusive havne – mod klimaændringer og andre risici. At facilitere mere samarbejde mellem politiske beslutningstagere og industrien er et nøglefundament for forsyningskædens modstandsdygtighed, bemærkede han.
Nogle detail- og shippinggiganter er gået over til at bruge mindre forurenende skibe. Det er afgørende, da søfart genererer næsten 3 procent af de globale drivhusgasemissioner. Langt de fleste varer, der handles, bliver jo transporteret med skib. Rederiet bør “handle nu eller betale senere,” siger rapporten.