Klimaforandringer skubber pattedyr ind på nyt territorium, hvilket øger antallet af muligheder for vira til at springe fra art til art – inklusive mennesker. I 2070, hvis de globale temperaturer fortsætter med at stige som forudsagt, kan der være i alt 15.000 nye “virale delingsbegivenheder” på tværs af arter, ifølge ny forskning offentliggjort i dag i tidsskriftet Nature.
Af de mindst 10.000 virusarter hos pattedyr, der er i stand til at inficere mennesker, cirkulerer de fleste stadig kun blandt dyr i naturen. Bekymringen er, at flere af disse vira i sidste ende kan tage springet til mennesker og potentielt udløse en sundhedskrise som COVID-19-pandemien.
“I sidste ende, dette arbejde giver os mere uomtvistelige beviser på, at de kommende årtier ikke kun vil blive varmere, men også sygere,” sagde Gregory Albery, en sygdomsøkolog ved Georgetown University og medforfatter af undersøgelsen, i et opkald med journalister.
“De kommende årtier bliver ikke kun varmere, men også sygere”
Når de globale temperaturer stiger, kan mange arter blive nødt til at migrere, fordi det klima, de er vant til at leve i, ændrer sig. Andre vil måske opleve, at steder, der engang var ugæstfri – måske var de for kolde – bliver mere lokkende. Mens de rejser, bringer de patogener med sig. Grundlæggende har virus nu flere værter, som de kan blaffe lange afstande med. Det gør det muligt for vira at nå steder og arter, som de ellers ikke ville have haft adgang til tidligere.
“Selv nu har denne proces sandsynligvis fundet sted, for det meste uobserveret og under overfladen, og vi er nødt til at begynde at lede efter den,” sagde Albery.
Når en virus passerer fra en art til en anden, kaldes det en “spillover”-begivenhed. Hvis der sker afsmitning mellem et dyr og et menneske, kan der opstå en zoonotisk sygdom. Virussen, der forårsager COVID-19, er en zoonotisk virus, hvilket betyder, at den kan bevæge sig mellem mennesker og andre dyr. Der er tegn på, at den nye coronavirus opstod i flagermus. Men den sprang formentlig til mindst ét andet dyr, før den nåede frem til mennesker.
Forfatterne af den nye undersøgelse kiggede på potentielle ændringer i de geografiske områder af over 3.000 pattedyrarter i en opvarmende verden. De tog også i betragtning, hvordan arealanvendelsen kunne ændre sig, f.eks. fra skovrydning og byudvikling.
Der kan være over 300.000 “første møder” mellem forskellige slags dyr i en fremtid med to graders global opvarmning over førindustrielt niveau, viser forskningen. De fleste af disse møder ville sandsynligvis finde sted i det tropiske Asien og Afrika. Og det kan føre til 15.000 transmissionsbegivenheder, hvor mindst én ny virus flytter fra en art til en anden. Et flertal af den forventede virusdeling involverer flagermus, som er unikke blandt pattedyr, fordi de kan flyve fra kontinent til kontinent.
Forskerne stopper med at estimere, hvor ofte vira så kan hoppe over til mennesker. Og ikke enhver virus, der finder vej fra et dyr til et menneske, udløser en epidemi. Men Albery bemærkede på presseopkaldet, at når en virus hopper til en ny art, kan den skabe forhold, der kan hjælpe virus udvikler sig til en, der er “særligt velegnet eller godt placeret til at springe ind i mennesker.”
Tag vaskebjørne, som kan trives i skove, moser, forstæder og bycentre. Hvis disse ressourcestærke vaskebjørne pludselig bliver modtagelige for en ny virus, er de måske meget bedre i stand til at bringe den virus ind til steder, hvor mennesker lever. Og da virussen allerede har taget et spring fra en anden slags dyr til en vaskebjørn, så har virussen vist, at den er tilbøjelig til at springe mellem arter.
“Vi er nødt til at tage det alvorligt som en trussel i realtid” < p id="y8g3Vy">Det nye papir antyder, at disse tendenser allerede er undervejs og vil være et problem selv under nogle af de bedste scenarier for fremtidige klimaændringer. Vi er godt på vej mod at overgå den to-graders tærskel; verden er allerede opvarmet med over én grad.
Covid-19-pandemien opstod kort efter, at denne forskning var afsluttet, hvilket forfatterne siger peger på det presserende behov for at forberede sig på mere afsmitning. “Vi er nødt til at tage det alvorligt som en trussel i realtid,” sagde Georgetown University-biolog Colin Carlson, en anden hovedforfatter af undersøgelsen, under opkaldet. “Vi er nødt til at erkende, at klimaændringer vil være den største opstrøms drivkraft for sygdomsfremkomst. Og vi er nødt til at bygge sundhedssystemer, der er klar til det.”
Det inkluderer parring af overvågning af nye vira med observationer af, hvordan arternes geografiske udbredelsesområde ændrer sig, siger forfatterne. Det er en del af en større bevægelse at vedtage et koncept kaldet One Health, som anerkender, at dyrs, menneskers og miljøets sundhed alle hænger sammen.