Den grimme økonomi bag Apples nye Pay Later-system

0
235

Apple går ind i “køb nu, betal senere” (BNPL) forretningen med sin nye Pay Later-tjeneste indbygget i Apple Pay og Apple Wallet. Mens Apple fakturerer tjenesten som “designet med brugernes økonomiske sundhed i tankerne”, er BNPL en praksis, der er blevet undersøgt af offentlige myndigheder som noget, der potentielt kan skade kunderne.

Apples Pay Later-tjenesten, som har været under arbejde siden i hvert fald sidste år, lader brugere foretage et køb med Apple Pay og derefter betale det tilbage i fire lige store rater i løbet af seks uger. Der er ingen renter på disse rater, men det er stadig uklart, om Apple vil opkræve et forsinkelsesgebyr, og i så fald, hvor meget det vil koste.

På overfladen virker BNPL-tjenester harmløse, da nogle kommer uden interesse og giver mulighed for en nem måde at betale et stort køb tilbage i bidder. Nogle BNPL-virksomheder er endda dukket op for betalinger relateret til sundhedspleje (med nogle eksisterende virksomheder, som f.eks. Affirm, tilføjer støtte), der udfylder et hul for folk, der ikke har råd til at betale sundhedsomkostninger på forhånd. Denne form for service bliver dog let at misbruge, når den bruges til ikke-nødvendige køb.

30 procent af brugerne kæmper for at foretage deres BNPL-betalinger

I maj offentliggjorde SFGate en foruroligende rapport om BNPL-tjenester, der fremhæver dens popularitet blandt Generation Z eller dem, der er født mellem 1997 og 2012. Ifølge rapporten er 73 procent af BNPL-kunderne en del af denne generation, og omkring 43 procent af dem rapporterer mangler mindst én betaling. En anden undersøgelse fra DebtHammer viser, at 30 procent af brugerne kæmper for at foretage deres BNPL-betalinger, og 32 procent rapporterer, at de springer over at betale husleje, forsyningsselskaber eller børnebidrag for at prioritere deres BNPL-regninger. Den nuværende økonomis tilstand bidrager sandsynligvis til nogle af disse kampe.

SFGate bemærker også, at BNPL-tjenester kan føre til større indkøb. Ifølge data set af forretningen, bruger den gennemsnitlige Affirm-kunde 365 USD på et enkelt køb, i modsætning til den gennemsnitlige vognstørrelse på 100 USD, der blev registreret i 2020. Det er også blevet en måde at købe en garderobe på uden at betale omkostningerne på forhånd, med SFGate påpeget at Affirms store Gen Z-forbrugerbase bruger 73 procent af deres Afterpay-køb på mode.

Ligesom andre betalingssystemer kan BNPL-tjenester pådrage sig overtræksgebyrer, hvis brugere opkræver dem på en konto med utilstrækkelige midler, og Apples småt gør det klart, at det ikke er nogen undtagelse. For at gøre tingene værre kommer BNPLs stigende popularitet på et tidspunkt, hvor kreditselskaber som Experian, Equifax og TransUnion søger at inkludere BNPL-lån i kreditrapporter. Det betyder, at manglende betaling på disse tilsyneladende godartede tjenester snart vil komme med en konsekvens – ikke kun for forbrugere, men også for BNPL-virksomheder. Og en undersøgelse blandt 2.200 mennesker foretaget af Morning Consult afslører, at BNPL-brugere er dobbelt så tilbøjelige til at overtrække i forhold til ikke-brugere.

Manglende og forsinkede betalinger, kombineret med en volatil økonomi, har fået Klarnas værdiansættelse til at falde med en tredjedel – fra 46 milliarder dollar sidste år til 30 milliarder dollar – og har også fået Affirms aktiekurs til at falde. Sidste måned afskedigede Klarna 10 procent af sine ansatte på grund af “et meget volatilt aktiemarked og en sandsynlig recession.”

“Vi gør det rigtige, selv når det ikke er let.”

Ud over potentielle økonomiske problemer fanger BNPL-tjenester opmærksomheden fra regeringens vagthunde over hele kloden. Consumer Financial Protection Bureau undersøger i øjeblikket BNPL-virksomheder, herunder Klarna, Zip, Afterpay, Affirm og PayPal, med henvisning til bekymringer om “akkumulering af gæld, reguleringsarbitrage og dataindsamling i et forbrugerkreditmarked, der allerede hurtigt ændrer sig med teknologi.” Sidste år annoncerede Storbritannien strengere reguleringspolitikker for BNPL-virksomheder.

Apples Pay Later er på vej til at modtage den samme form for undersøgelse, da den sprøjter sig ind i en usikker sektor, når inflationen er spiking, og forbrugerne kæmper for at betale for hverdagsvarer. Men det normaliserer også BNPL-praksis ved at bygge konceptet direkte ind i iPhone, hvilket udgør en risiko for både forbrugere og konkurrerende virksomheder. Apple har magten til at fange øjnene på de millioner af iPhone-brugere, der bruger Apple Pay, mens virksomheder som Klarna, Affirm og Afterpay tydeligvis ikke har den slags forståelse.

At knytte noget så risikabelt som BNPL til Apples varemærke sætter Pay Later på kant med virksomhedens mål om at give kunderne teknologi og tjenester, de generelt kan have det godt med. Som det store citat fra Apples administrerende direktør Tim Cook på Apples Ethics and Compliance-side lyder: “Vi gør det rigtige, selv når det ikke er let.”