Hawkeye er et par forskellige ting. Det er en chance for at tilbringe mere tid med en af de mindre kendte Avengers, det er en oprindelseshistorie for en kommende helt, og det er et detektivdrama, der foregår midt i julen i New York City, da MCU tilføjer endnu en genren til sin altomsluttende fold. Vigtigst af alt er det dog en Marvel-serie, der ikke tager sig selv for seriøst – hvilket gør de første to afsnit uventet sjove.
Denne anmeldelse indeholder nogle lette spoilere for de første to afsnit af Hawkeye.
Selvom den er opkaldt efter den bue-svingende Avenger, er Hawkeye virkelig en historie om to mennesker. Ja, en af dem er Clint Barton (Jeremy Renner), en sur helt og engangsvagt, der nu gør sit bedste for at nyde livet med sine børn, der oprindeligt blev dræbt som en del af Thanos' folkemordsplan. I en stereotyp julemontage i New York ser vi Clint og hans familie deltage i en musical (et fjollet show om Avengers med en syngende Hulk) og tage hans børn med ud til kinesisk mad. Så meget som han forsøger at være glad, har tiden og utallige kampe dog taget deres vejafgift. Han går ud, bliver irriteret, når han bliver genkendt offentligt, og har nu et høreapparat efter at have stået for tæt på et par for mange eksplosioner.
Den anden side af historien er Kate Bishop (Hailee Steinfeld), som voksede op med at idolisere Hawkeye til det punkt, at hun blev en statsmester i bueskytte. Deres historier krydser hinanden, når Kate redder og derefter ifører sig Ronins kostume – en vigtig del af Clints historie i MCU – og kommer i slagsmål med et kriminelt syndikat kendt som Tracksuit Mafia. Da Clint ser Ronin-dragten i nyhederne, er han tvunget til at droppe sin idylliske familietid for at finde ud af, hvad der foregår. Til sidst slår de to bueskytter sig sammen, selvom Clint naturligvis er en modvillig partner.
Der er et mysterium på spil her omkring Ronin-dragten, men højdepunktet i showet er det voksende, ofte modstridende, forhold mellem Kate og Clint. Den originale Hawkeye vil selvfølgelig intet have med det at gøre. Han forsøger bare at ordne alt så hurtigt som muligt og vende tilbage til sin familie. På et tidspunkt fortæller han faktisk Kate, at hun ødelægger hans jul. I mellemtiden er dette et øjeblik, Kate har drømt om, siden hun var ung, og hun vil ikke give slip på det. De har en fantastisk slags kampkemi, der tilsyneladende altid nærmer sig problemer fra det stik modsatte perspektiv. På et tidspunkt giver Clint hende sit telefonnummer, men advarer om, at det kun er til nødstilfælde. Ingen personlige opkald, ellers vil han “blokere og slette dig.” Da han går væk, råber Kate: “Ringer til dig senere!” Kemien er stærk nok til, at selv en af de mindst charmerende karakterer i MCU'en bliver sympatisk.
Denne kontrast mellem selvseriøse, kyniske Clint og hans mere energiske og charmerende modstykke er det, der får showet til at fungere tidligt. Det rækker også ud over karaktererne. Der er tidspunkter, hvor Hawkeye ser ud og føles som et groft drama, som under dets kampsekvenser i Daredevil-stil, eller når Clint er irriteret over at håndtere fans, der prøver at tage selfies med ham på badeværelset.
Men det er balanceret pænt på grund af alle de mere lette øjeblikke. Hawkeye er bedst, når det især sætter Clint i latterlige scenarier; på et tidspunkt er han tvunget til at deltage i en LARP på trods af meget tydeligt ikke at ville deltage i den imaginære kamp. Mit personlige yndlingsøjeblik var, da en gruppe gangstere begynder at skændes om fast ejendom i NY, når nogen gør grin med deres lagergemmested. Der er endda en hund, der spiser pizza ved navn Pizza Dog (bare et af mange nikker til Matt Fraction og David Ajas løb på Hawkeye-tegneserien).
Ikke alt ved Hawkeye fungerer – dets alvorlige øjeblikke kan blive lidt hårdhændet, som noget “Thanos havde ret”-graffiti på et badeværelse, og jeg er ikke helt solgt på juletemaet endnu – men dets to første afsnit efterlader et solidt indtryk. Som det bedste af MCU'en på Disney Plus indtil videre, inklusive WandaVision og Loki, står Hawkeye alene nok til stort set at undgå superheltetræthed. Det kan ændre sig, efterhånden som showet fortsætter og forbinder mere til den overordnede MCU. Men tidligt lykkes det at lave et show om den mindst sjove Avenger til noget med en overraskende mængde hjerte og humor.
Hawkeye debuterer på Disney Plus den 24. november.
p>