The House, en af Netflixs første nye udgivelser i år, er et ligetil koncept. Det er en film opdelt i tre kapitler, hver bestyret af en anden instruktør, som alle udforsker en anden historie relateret til det samme vidtstrakte hjem. Hvad der forbinder hver kortfilm, bortset fra det fysiske hus og stop-motion-animation, er en snigende følelse af frygt. Huset ser sødt ud, med talende dyr og dukkehuslignende billeder, men i hver historie lurer der noget lige under overfladen; noget galt, foruroligende. Det kan være en recession eller et skræmmende væsen – men når du sætter det sammen, er resultatet en antologi med en trio af distinkte, men klart forbundne historier.
Det første kapitel, instrueret af Marc James Roels og Emma de Swaef, er en slags oprindelseshistorie, som åbner med den ildevarslende sætning, “og hørt indeni, en løgn er spundet.” Det er en historie om misundelse: Når slægtninge på besøg håner en ung families hjem, laver faderen en beruset aftale med en excentrisk arkitekt, der tilbyder at bygge dem deres drømmehus gratis. I første omgang er det et næsten idyllisk scenarie; ikke kun er huset stort og smukt, men maden fremstår som fra ingenting, og lyset tænder sig selv. Men langsomt løser tingene sig op. En dag forsvinder trapper, da arkitekten beslutter sig for at omarrangere sit mesterværk, mens zombie-lignende arbejdere lurer rundt i tavshed. Senere gav arkitekten forældrene bizart tøj, der matcher indretningen. Det er svært at sige, om der foregår noget overnaturligt, eller om det bare er et grusomt psykologisk eksperiment, og det hele er gengivet i blød filt, der kun bidrager til surrealiteten.
Senere historier flytter tidslinjen fremad. Kapitel to, instrueret af Niki Lindroth von Bahr, foregår i moderne tid, hvor en kæmpende entreprenør – som også er en mus – er ved at renovere huset i et forsøg på at tjene nogle store penge. Desværre ser alt ud til at gå galt; ikke alene investerer han alt i projektet midt i en recession, men han er nødt til at håndtere vedvarende problemer som et mystisk insektangreb. Når huset er færdigt, bider kun et par: og der er tydeligvis noget galt med dem. Jeg vil ikke ødelægge noget, men denne er værd at se for det sidste twist alene. Det sidste kapitel, styret af Paloma Baeza, skubber tingene længere ind i fremtiden, når huset er omgivet af en oversvømmet by. Men en ung kat, som har omdannet hjemmet til lejligheder, nægter at følge virkeligheden og prøver bogstaveligt talt at tapetsere over sine problemer, mens hendes resterende lejere gør, hvad de kan for at hjælpe hende med at komme videre.
På trods af de forskellige omstændigheder og tidslinjer repræsenterer huset i hver historie en slags livline for karaktererne. Det er en chance for en familie til at inspirere jalousi, for en mus at trække sig ud af den knusende gæld, og for en kat langsomt at bygge sit drømmehjem. Huset ser ud til at tiltrække de desperate. Det mest interessante ved The House er, hvordan hver historie tilbyder et andet riff om dette tema. De første to kapitler hælder til at være uhyggelige, især deres foruroligende slutninger, men mens det første er mere en langsomt opbyggende frygt, er det andet meget mere håndgribeligt. I mellemtiden slutter det sidste kapitel, på trods af at det starter ret dystert, med en overraskende håbefuld tone.
The House byder også på nogle af de flotteste stop-motion-animationer, du vil se udenfor af en Laika-film. Hver historie har en anden stemning. Filtkaraktererne i kapitel et giver det en næsten hyggelig stemning, der gør de mørkere elementer endnu mere skarpe, mens andet kapitel er utroligt naturtro og detaljeret, helt ned til det lille stykke tape, der dækker webkameraet på entreprenørens bærbare computer. Den sidste historie er i mellemtiden mere æterisk med tågede kulisser, der signalerer, at noget nærmer sig verdens ende. Den eneste konstant er huset, som altid er genkendeligt på trods af overfladiske ændringer gennem årene.
Det er en næsten ideel antologi: forbundet og alligevel selvstændig. Og på omkring 30 minutter hver er kapitlerne korte nok til, at de ikke overskrider deres velkomst, samtidig med at de også er mærkelige nok til at holde med dig.
The House streames på Netflix fra og med 14. januar.