Nationer er nødt til at bruge flere penge på at lære at leve med skovbrande i stedet for at brænde gennem kontanter på at bekæmpe dem, siger en ny FN-rapport. Rapporten forudsiger en dramatisk stigning i “ekstrem” brande og advarer om, at der skal ske et “radikalt” skift i, hvordan regeringer håndterer dem.
Globalt forventes ekstreme naturbrande at stige med op til 14 procent i dette årti og 50 procent i slutningen af århundredet. Konventionel brandbekæmpelse, som tackler flammer, efterhånden som de opstår, vil ikke være nok til at imødegå de nye trusler, siger rapporten offentliggjort i dag af FN's miljøprogram og den norske miljø-nonprofit GRID-Arendal.
For at klare sig, siger rapporten, bør to tredjedele af de offentlige udgifter til naturbrande gå til at forberede sig på og tilpasse sig store brande. Resten kan gå til bekæmpelse af brande i øjeblikket. Det er et markant skift fra nutidens prioriteter. Størstedelen af finansieringen går i øjeblikket til at reagere på naturbrande, med mindre end 1 procent brugt til planlægning.
“Nuværende regeringsreaktioner på naturbrande sætter ofte penge det forkerte sted.”
“Nuværende regeringsreaktioner på naturbrande sætter ofte penge det forkerte sted,” sagde Inger Andersen, UNEP's administrerende direktør, i en pressemeddelelse. “De beredskabsarbejdere og brandmænd i frontlinjen, som risikerer deres liv for at bekæmpe skovbrande, skal støttes.”
At støtte disse brandmænd, siger rapporten, betyder, at man vedtager mere effektive strategier for at tæmme flammer. En stor del af den moderne vestlige verden har lagt vægt på at udrydde alle brande, også dem der var en naturlig del af økosystemet. Ironisk nok kan brandbekæmpelse faktisk føre til mere intense flammer, fordi det tillader tør tinder at bygge sig op på skovbunden.
I modsætning hertil satte nogle oprindelige folk som Karuk-stammen i Californien traditionelt små, kontrollerede brande, der holdt større, spontane skovbrande mere håndterbare. FN-rapporten anbefaler, at man læner sig ind i den oprindelige viden og fokuserer på kontrollerede forbrændinger og andre måder at rydde døde grene og vegetation væk, der kan give næring til skovbrande. Det kan også omfatte udtynding af skove, lade husdyr græsse på strategiske steder og tilskynde til vækst af mindre brændbare planter for at skabe brændstofpauser. Det er et argument, der har taget fart på det seneste. Joe Biden-administrationen udgav en 10-årig plan for naturbrande i januar, der lægger vægt på bedre skovforvaltning, herunder kontrollerede forbrændinger.
Den nye rapport bemærker også, at befolkninger er vokset i og omkring brandudsatte områder, hvilket kan gøre skovbrande endnu mere katastrofale. Og med klimaændringer, der gør flere landskaber klar til at brænde – selv på uventede steder som Arktis – skal disse samfund være bedre forberedt, siger rapporten. Det inkluderer at gøre huse og infrastruktur mere uigennemtrængelige for brand, at udsende luftkvalitetsalarmer for røg, planlægge evakueringsruter og øremærke flere penge til genopretningsindsats. At bevare nogle åbne områder som buffere mellem mennesker og naturbrande er også nøglen. Rapporten foreslår også, at der etableres internationale standarder for bedre at beskytte brandmændenes sundhed og sikkerhed.
Begrænsning af klimaændringer ved at holde sig til målene i Paris-aftalen vil også gøre det lettere for lande at undgå mere katastrofale brande, siger rapportens forfattere. Klimakrisen har gjort brandsæsonerne længere og mere intense, efterhånden som regionerne bliver varmere og tørrere. For at gøre tingene værre tilføjer skovbrande også klimaændringerne ved at frigive kuldioxid, når træer og vegetation brænder.
“Det er ikke muligt at eliminere risikoen for naturbrande,” siger rapporten. “Men der kan gøres meget for at styre og reducere risici.”