At udelukkende stole på strandvolde og andre tekniske rettelser vil ikke være nok til at beskytte samfund mod stigende havniveauer eller andre konsekvenser af klimaændringer, advarer en stor ny FN-rapport. Havvolde kan muligvis midlertidigt afværge stigende tidevand og stormfloder, men rapportens forfattere siger, at der er behov for flere “transformative ændringer i vores adfærd og infrastruktur”, efterhånden som klimakrisen forværres.
Grønnere byer og sunde økosystemer er lige så vigtige som bygget infrastruktur for at holde mennesker sikre, understregede rapporten. Og byplanlæggere skal måske opgive at udvikle nogle af de mest sårbare kystområder eller risikere at bygge på steder, der vil blive oversvømmet med vand i fremtiden.
Grønnere byer og sunde økosystemer er lige så vigtige som bygget infrastruktur
Rapporten, der er forfattet af hundredvis af eksperter fra 67 lande, syntetiserer også, hvad den store mængde forskning fortæller os om, hvordan klimakrisen påvirker samfundet, som vi kender det – og hvad mennesker sandsynligvis bliver nødt til at gøre for at tilpasse sig. Dødelig varmestress kan påvirke op til 76 procent af menneskeheden i slutningen af århundredet, siger rapporten. Op til 3 milliarder mennesker rundt om i verden (næsten 40 procent af den nuværende globale befolkning) kan stå over for kronisk vandknaphed, hvis verdens ledere undlader at opfylde målene i Paris-klimaaftalen.
Men mange steder er for meget havvand problemet. Mere end en milliard mennesker, der bor i lavtliggende kystområder rundt om i verden, vil blive udsat for klimarelaterede risici som hyppige oversvømmelser eller endda permanent oversvømmelse i midten af århundredet – hvilket kan tvinge mange til at flytte til højere terræn.
Rapporten konstaterer, at samfund rundt omkring i verden ikke har gjort nær nok for at forberede sig på klimaændringer, så de bliver nødt til at skride til handling for at undgå unødvendig smerte. Nogle gange er det nødvendigt at opbygge fysiske forsvar som strandvolde for at beskytte et samfund, erkender rapporten. Men strandvolde er ikke en løsning, der passer alle, og de er ikke altid det bedste valg.
Det gør dem til et glimrende eksempel på, hvad rapportforfatterne kalder “maladaptation” – strategier, der skal hjælpe folk med at klare dramatiske ændringer, men som ender med at have utilsigtede negative konsekvenser. Havvolde kan muligvis gøre et godt stykke arbejde med at beskytte et lille område af en kystlinje, men skader tilstødende koralrev, som fungerer som naturlige barrierer, der beskytter kystlinjer mod dønninger under store storme. Strandvolde kan endda eskalere risici i det lange løb ved at tilskynde flere beboere til at bosætte sig et sted, der er mere farligt, end de tror.
Der er andre løsninger, som ofte overses. I mange tilfælde “Genetablering af vådområder er billigere og mere effektivt og mere modstandsdygtigt over for kommende klimaændringer end hårde barrierer,” sagde rapportens medforfatter Camille Parmesan i et presseopkald. Vådområder er som naturlige svampe, der kan gøre oversvømmelser mindre alvorlige og forhindre erosion. Men den slags naturbaserede løsninger over hele kloden har modtaget færre midler end konkrete infrastrukturprojekter, bemærker rapporten.
“Hvordan det ser ud er, at folk ikke vil være i stand til at tilpasse sig”
Uden at skære ned på forurening med planetopvarmning, forventes nogle steder allerede at være uden for besparelser. “Hvordan det ser ud er, at folk ikke vil være i stand til at tilpasse sig,” sagde rapportens medforfatter Adelle Thomas i presseopkaldet. “For kystsamfund vil ting som havmure … at sætte klitter i eller stole på økosystembaseret tilpasning som at genoprette koralrev eller vådområder ikke længere være økonomisk gennemførligt, eller måske ikke længere være teknisk muligt.”
Nogle kystsamfund har taget op og forladt eller er ved at forberede deres hjem til at blive et virkeligt Atlantis. Og selvom rapporten er klar over, at klimaændringer påvirker mennesker og infrastruktur overalt, kæmper nogle steder mere end andre. “Mennesker og økosystemer, der er mindst i stand til at klare sig, bliver hårdest ramt,” hedder det i en pressemeddelelse til rapporten. Og “Finans har en tendens til at favorisere de rigeste frem for de fattigste,” siger et medfølgende faktaark.
Den nyligt udgivne rapport er en anden i serien af FN's mellemstatslige panel om Klima forandring. Det første stykke udkom sidste år, som detaljerede, hvordan klimaændringer overlader ekstremt vejr og forårsager andre ødelæggende ændringer på planeten. Den tredje i rækken forventes i næste måned, og vil fokusere på løsninger til at bremse den globale opvarmning.