Katastrofe er blevet mere almindelig ifølge data fra en ny FN-rapport. Ikke kun det, men mennesker er i høj grad ansvarlige for det stigende antal katastrofer, som kun vil blive endnu hyppigere, advarer rapporten.
Når vi ser tilbage fra 1970 til 2000, var der i gennemsnit mellem 90 og 100 rapporterede katastrofer i verden om året, ifølge rapporten offentliggjort i dag af FN's kontor for katastroferisikoreduktion (UNDRR) . Det voksede voldsomt fra 2001 til 2020 til mellem 350 og 500 katastrofer om året.
Det omfatter katastrofer forårsaget af farer som jordskælv, tsunamier, vulkanudbrud, ekstremt vejr, afgrødeplager, epidemier og mere (FN talte biologiske, geofysiske og vejrkatastrofer). FN udelukkede, hvad det betragter som “småskala” katastrofer, der kun påvirker lokalsamfund uden at kræve national eller international hjælp.
“På intet andet tidspunkt i moderne historie har menneskeheden stået over for en sådan række af velkendte og ukendte risici og farer, der interagerer i en hyperforbundet og hurtigt skiftende verden,” siger rapporten.
Menneskelig aktivitet har øget indsatsen for disse katastrofer, påpeger rapporten. En fare som et jordskælv eller en oversvømmelse bliver først katastrofal, når mennesker eller et samfund kommer til skade. Desværre vokser befolkningen i mange steder, der er i fare – for eksempel på forsvindende kyststrækninger, der er mere sårbare over for storme. Menneskedrevne klimaændringer har også gjort naturens vrede mere kraftfuld. Varmere globale temperaturer har for eksempel gjort hedebølger og naturbrandsæsoner mere intense. Katastrofer har ført til flere dødsfald i de seneste fem år end i de foregående fem, som et resultat.
Uden ændringer fra menneskehedens side kunne 2030 blive endnu mere dyster. Katastrofer relateret til ekstreme temperaturer kan f.eks. tredobles i frekvens sammenlignet med 2001. FN-rapporten anslår, at antallet af katastrofer vil stige til omkring 560 årligt, eller omkring 1,5 katastrofer om dagen.
Kun en lille brøkdel af den officielle katastrofefinansiering går faktisk til indsatser, der fokuserer på at reducere risikoen på forhånd, konstaterer rapporten. Finansiering til at forebygge og forberede katastrofer udgjorde 5,5 milliarder dollars mellem 2010 og 2019, mens genopretningsindsatsen modtog 7,7 milliarder dollars. Det er ret sølle tal sammenlignet med penge, der er ført til midlertidig nødberedskab, som fik tæt på 120 milliarder dollars i samme tidsramme.
“Verden er nødt til at gøre mere for at inkorporere katastroferisiko i, hvordan vi lever, bygger og investerer, hvilket sætter menneskeheden i en spiral af selvdestruktion,” sagde Amina J. Mohammed, vicegeneralsekretær i FN, i en pressemeddelelse.