I dagene op til og efter valget, Facebook er blevet kaldt mange ting — “en hjemmeside,” “et internet-firma”, “en vigtig aktør i medierne universet”, “en mærkelig ny klasse af media outlet”, en “teknisk monstrum,” en “sump af vrøvl.” Vox skære ind til chase, ringer på Facebook til at “indrømme, at det er, faktisk, en medievirksomhed” observation “, at konstruktionen af sin news feed i sagens natur indebærer, at de redaktionelle beslutninger, og at det har et ansvar for at gøre disse beslutninger på en ansvarlig måde.”
Selvom Facebook fortsætter med at benægte sin rolle som en del af media — “Nyheder og medier er ikke den primære ting, som folk kan gøre på Facebook,” Mark Zuckerberg skrev i et Facebook-svar på mandag”, så jeg finder det mærkeligt, når folk insisterer vi kalder os selv en nyhed eller en medievirksomhed for at erkende sin betydning.” — nogle af 44 procent af Amerikanerne nu bruger Facebook som deres primære kilde til nyheder, ifølge Pew research. I en serie af tweets dagen efter valget, New York Times klummeskribent Zeynep Tufekci skrev, at linke til journalist Joshua Benton på Nieman Lab, “Facebook’ s algoritme er central for, hvordan nyheder og oplysninger, der er forbrugt i verden i dag, og ingen historiker vil skrive om 2016, uden det.”
Uanset om eller ikke anser vi det for at være en medie-organisation, Facebook vil ikke i den nærmeste fremtid, slid, som badge. Men som en “ny kilde til journalistik” (et begreb, der er for nylig dukket op), bør det forventes at opfylde Fjerde statsmagt forpligtelser? Og hvis det er tilfældet, hvordan kan det gøre det ansvarligt? Og hvis de nægter, skal vi skat, Facebook og andre platforme til at finansiere journalistik?
Skal vi skat, Facebook og andre platforme til at finansiere journalistik?
Grundlaget for den Fjerde statsmagt, befæstet af den Første Ændring, hvile, for en stor del, på den idé af checks and balances. I hurtig oversigt, tryk på er, i teorien, vagthund, aktivt forum, og til at sætte dagsordenen, holder folkevalgte til ansvar og bundet af langvarige ansvar love. I de ord, Joseph Pulitzer, tryk på “bør altid kæmpe for fremskridt og reform, aldrig tolerere uretfærdighed og korruption; altid kæmpe demagoger af alle parter…altid imod privilegerede klasser og offentlige plunderer; aldrig manglende sympati med de fattige, altid forblive viet til den offentlige velfærd…”