Brug af sociale medier er stærkere forbundet med dårlig mental sundhed for unge og teenagere i årene omkring puberteten, og når de sandsynligvis er ved at forlade hjemmet, ifølge en ny undersøgelse. Teenagere, der brugte sociale medier hyppigere i disse perioder, scorede lavere på mål for livstilfredshed et år senere.
Mange forskere siger, at ting som Instagram og TikTok sandsynligvis ikke er helt dårlige for alle unge. De er heller ikke helt gode og kan give dokumenterede problemer med kropsopfattelsen, men virkningen varierer: For nogle børn på nogle tidspunkter kan det hjælpe dem med at socialisere og opbygge relationer; for andre på andre tidspunkter kan det være et hit for deres selvværd.
Udfordringen har været at finde ud af, hvilke teenagere der er i fare – og hvornår de er i fare – så eksperter kan udvikle strategier til at hjælpe dem.
“Tenageårene er en tid med så massive kognitive, biologiske og sociale forandringer. Disse ændringer interfacer med sociale medier på meget interessante måder,” siger studieforfatter Amy Orben, en psykolog, der leder programmet Digital Mental Health ved University of Cambridge. “Der er sandsynligvis en enorm variation mellem, hvordan forskellige individer bruger sociale medier, og hvordan deres liv påvirker deres brug.”
Det er en særlig udfordring, fordi sociale mediers indflydelse på mental sundhed sandsynligvis vil være lille. “Forudsigelse af mental sundhed vil altid have meget små konsekvenser, fordi mental sundhed og velvære er så kompleks,” siger Orben. “Enhver adfærd vil kun være en meget, meget lille del af den kage.”
For at se nærmere på forholdet så Orben og hendes team først på en undersøgelse af over 72.000 mennesker i alderen 10 til 80 år i Storbritannien. De blev undersøgt op til syv gange hver mellem 2011 og 2018 og stillede en række spørgsmål, der omfattede deres livstilfredshed og mængden af tid, de anslåede, at de brugte på sociale medier hver dag.
I forhold til unge fandt holdet, at for personer i alderen 16 til 21 år var både meget lav og meget høj brug af sociale medier begge forbundet med lavere livstilfredshed. Hos 10- til 15-årige var der ikke meget forskel i livstilfredshed mellem børn, der rapporterede lavt og højt brug af sociale medier. Men i den gruppe havde piger med høj brug af sociale medier lavere livstilfredshed end drenge.
Holdet undersøgte også data fra en undersøgelse givet til over 17.000 10- til 21-årige og identificerede separate vinduer for drenge og piger i deres tidlige teenageår, hvor højere brug af sociale medier var forbundet med lavere livstilfredshed et år senere – 14 til 15 år. for drenge og 11 til 13 for piger. Forholdet dukkede op for begge køn i en alder af 19. Vinduerne ser ud til at kortlægge starten af puberteten for både drenge og piger (piger har en tendens til at komme i puberteten tidligere) og en større social overgang – mange unge voksne i Storbritannien forlad hjemmet omkring klokken 19.
Andre typer forskning kunne hjælpe med at finde ud af årsagerne til disse vinduer, siger Orben: undersøgelser, der ser på ting som følsomhed over for social afvisning eller impuls kontrol, sammenlignet med denne slags datasæt, kunne hjælpe med at forstå, hvorfor børn i visse aldre kan have værre oplevelser efter at have brugt sociale medier.
Orben advarede om, at der er begrænsninger for undersøgelsen – den kan ikke vise, at brugen af sociale medier forårsagede ændringer i livstilfredsheden, bare at der er et forhold. Det er også afhængigt af, at folk rapporterer, hvor meget de bruger sociale medier, hvilket kan være unøjagtigt. Det er en udfordring for de fleste sociale medier forskning. Virksomheder som Meta giver ikke forskere adgang til interne data, der kunne give forskere et mere objektivt blik på brugen af sociale medier – ting som hvor længe folk bruger platformene, eller hvem de interagerer med.
Fremtidig forskning kan hjælpe med at identificere de grupper af teenagere og teenagere, der kan have de mest negative påvirkninger fra sociale medier. “Forståelse af, hvem der er påvirket, i hvilket omfang, hvordan og hvorfor hjælper med at skabe et bedre miljø for at negere disse risici,” siger Orben. Sociale medier er ikke som sukker, understreger hun – men eksperter forstår sundhedsvirkningerne af ting som sukker. De kan give nogle mennesker små politiske skub (som hvordan Storbritannien forbød slikbarer fra kassen). De kan også give mennesker med eksisterende sundhedstilstande, såsom diabetes, mere direkte hjælp omkring deres sukkerindtag.
Eksperter ønsker at skabe lignende politiske rammer eller anbefalinger for sociale medier, som kan hjælpe med at forhindre særligt sårbare mennesker i at opleve negative effekter. Men de skal først have bedre styr på problemet – de har stadig ikke nok forståelse for, hvem der kan have gavn af hvilken type hjælp, siger Orben. »Vi forstår ikke helt problemet. Så vi kan ikke løse det.”