EU har afsløret sin største lovgivningsmæssige indsats nogensinde for at balancere konkurrencen i teknologiverdenen. Den nye Digital Markets Act, eller DMA, er beregnet til at tøjle de største tech-selskabers magt og give mindre enheder mulighed for at konkurrere med de for det meste USA-baserede virksomheder. Hidtil har EU tacklet antitrust-spørgsmål fra sag til sag, men DMA har til hensigt at indføre gennemgribende reformer, der vil adressere systemiske problemer på hele markedet.
Dagens meddelelse retter sig mod interoperabilitet af meddelelsesapps som WhatsApp, Facebook Messenger og iMessage, hvor EU siger, at leverandører bliver nødt til at “åbne op og interoperere med mindre meddelelsesplatforme, hvis de anmoder om det.” EU siger, at dette skulle give brugerne flere valgmuligheder i, hvordan de sender beskeder, uden at skulle bekymre sig om, hvilken platform modtageren er på. Der er også et krav om, at brugere skal kunne “frit vælge deres browser, virtuelle assistenter eller søgemaskiner.”
Målet med DMA er at gøre teknologien åben og konkurrencedygtig
Lovgivningen er ikke vedtaget endnu – EU siger, at sproget skal færdiggøres og kontrolleres, hvorefter det skal godkendes af Parlamentet og Rådet.
DMA kunne tvinge nye forpligtelser på virksomheder, der anses for at være “gatekeepere” – en kategori defineret af lovgivningen som virksomheder med en markedsværdi på mindst €75 milliarder ($82 milliarder); mindst 45.000 aktive brugere; og en “platform” som en app eller et socialt netværk. Virksomheder omfattet af denne klassifikation omfatter velkendte teknologigiganter som Google, Microsoft, Meta, Amazon og Apple, men også mindre enheder som Booking.com.
Som EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, sagde til The Verge i sidste uge, er målet, at DMA skal gøre tech-sektoren “åben og konkurrencedygtig.”
< p id="MjSvZt">“Så det afhænger af dine ideer, din arbejdsmoral, din evne til at tiltrække kapital, om du får succes med dine kunder eller ej,” sagde Vestager. “Og desværre, på grund af den systemiske karakter af adfærd, er det ikke nødvendigvis tilfældet i dag.”
DMA er bredt i omfang og beregnet til at muliggøre en række fremtidige antitrust-handlinger, men indeholder også en række specifikke krav til teknologivirksomheder. Disse omfatter:
- Interoperabilitet. Gatekeepere bør tillade deres platforme at arbejde med lignende tjenester fra mindre tredjeparter. Præcis hvordan dette vil blive fortolket er endnu ikke klart, men det kan betyde at lade brugere på store meddelelsesplatforme som WhatsApp kontakte brugere på andre platforme.
- Ret til at afinstallere. Forbrugerne skal have flere valgmuligheder over software og tjenester, især i mobile operativsystemer som iOS og Android. De bør være i stand til at afinstallere enhver forudindlæst software og give et valg, når de konfigurerer en ny enhed, hvilken tjeneste de vil bruge til applikationer som e-mail og web-browsing.
- Dataadgang. Virksomheder bør kunne få adgang til data, de genererer til større platforme. Det ville for eksempel betyde, at man lade virksomheder, der sælger varer på platforme som Amazon, få adgang til Amazons analyser om deres ydeevne.
- Annoncegennemsigtighed. Hvis en virksomhed for eksempel køber annoncer på Facebook, bør de have værktøjerne til uafhængigt at verificere rækkevidden af deres annoncer.
- En ende på selvpræference. Virksomheder kan ikke bruge deres platforme til at sætte deres produkter først. Det betyder, at Google for eksempel ikke kan placere sin shopping-tjeneste øverst i sine søgeresultater, medmindre der er en form for konkurrenceudbud for det sted.
Hvis disse krav lyder bekendt, burde det ikke være nogen overraskelse. DMA samler i det væsentlige en række antitrust-kampe, som EU har ført i løbet af det seneste årti, og samler det i en enkelt lovgivningsmæssig handling og styrker lovgivernes magt til at håndhæve disse vilkår. Så for eksempel kan du se, hvordan DMA's fokus på dataadgang er knyttet til EU's tidligere beskyldninger om, at Amazon bruger sine analyser til at opnå en fordel i forhold til tredjepartssælgere, der bruger deres platform.
Hvis virksomheder bryder disse regler, kan EU opkræve bøder på op til 10 procent af deres verdensomspændende årlige omsætning, tvangsbøder på op til 5 procent af den gennemsnitlige daglige omsætning og specifikke “adfærdsmæssige og strukturelle retsmidler” – det vil sige ændringer i, hvordan deres virksomheds- eller serviceværker, som kunne omfatte foranstaltninger som at afhænde dele af virksomheden.
Det er dette sidste punkt, der kan bekymre nogle teknologivirksomheder, da de nuværende europæiske antitrust-bestræbelser ofte bliver kritiseret for kun at opkræve opkrævning små bøder på tech-giganter uden at fremtvinge ændringer i adfærd. For eksempel blev Apple fundet i strid med antitrust-lovgivningen i Holland vedrørende tredjepartsbehandling i App Store. I stedet for at foretage ændringer på sin platform, har Apple i stedet valgt at betale ugentlige bøder på €5 millioner ($5,5 millioner).
“Det er derfor, der i Digital Markets Act er en fuld værktøjskasse, hvor sanktionerne bliver mere og mere strenge,” sagde Vestager til The Verge i sidste uge. ”Bøderne stiger, hvis man ikke gennemfører ændringer. Til sidst, i værktøjskassen, er der også det værktøj, at du faktisk kan bryde en virksomhed op, hvis der ikke sker nogen forandring, eller hvis du er en gentagelsesforbryder.” (Dette vil formentlig kun gælde for de dele af disse virksomheder, der er baseret i selve EU.)
DMA har været under arbejde i årevis, og har derfor tiltrukket sig masser af kritik fra store tech-virksomheder. De siger, at foranstaltningerne vil kvæle innovation og skabe uønskede komplikationer for den gennemsnitlige forbruger. Nogle amerikanske lovgivere har også kritiseret handlingen og skrev et brev til præsident Joe Biden i februar, hvori de sagde, at lovgivningen “uretfærdigt retter sig mod amerikanske arbejdere ved at betragte visse amerikanske teknologivirksomheder som 'gatekeepere' baseret på bevidst diskriminerende og subjektive tærskler.”
I USA såvel som EU indtager politikere imidlertid generelt en hård holdning til misbrug af markedsmagt i teknologisektoren. Præsident Biden har nomineret vokale antitrust-figurer som Lina Khan og Jonathan Kanter til centrale regeringsstillinger og skubbet love frem som en ny bekendtgørelse, der støtter “retten til at reparere”-bevægelsen. I et sådant politisk miljø bør tilhængere af DMA finde ud af, at de har en stærk hånd til at håndhæve disse nye regler.
Udvikler…